Amerikanske luftfartsselskaber ser fortsat lavere kapacitet end i 2019

Samtidig ventes omkostningerne at stige, bl.a. på grund af høje oliepriser.
Foto: Joshua Roberts/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Joshua Roberts/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Både United Airlines og Southwest Airlines ser fortsat lavere kapacitet sammenlignet med 2019, før coronapandemien satte en stopper for flytrafikken.

United venter i første kvartal af 2022 en kapacitet på 19 pct. under niveauet i 2019, oplyser luftfartsselskabet i en meddelelse tirsdag ifølge Bloomberg News.

Tidligere ventede United en kapacitet på 16-18 pct. under det i 2019.

Samtidig venter det amerikanske luftfartsselskab en stigning i omkostningerne på 18 pct. mod en tidligere ventet stigning på 15 pct. Det skyldes stigende oliepriser, der presser marginerne ned.

Også branchefællen Southwest Airlines ser lavere kapacitet sammenlignet med 2019. I andet kvartal venter luftfartsselskabet en kapacitet, der er omkring 7 pct. under kapaciteten i samme kvartal af 2019. For andet halvår af 2022 ventes en nogenlunde flad udvikling i kapaciteten sammenlignet med den samme periode i 2019.

For hele året venter Southwest Airlines en kapacitet på 4 pct. under niveauet i 2019.

I første kvartal ser selskabet en belægningsgrad på 75-80 pct. mod konsensus på 78,8 pct., skriver Dow Jones. Dertil ventes driftsindtægterne i første kvartal at være 8-10 pct. under niveauet i 2019.

Både United og Southwest stiger 0,9 pct. i det amerikanske formarked til henholdsvis 35,35 og 40,47 dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også