Amerikanere køber fynsk billeverandør

Budweg Caliper fra Odense får ejere med base i Alabama.
Foto: Lærke Posselt/Ritzau Scanpix
Foto: Lærke Posselt/Ritzau Scanpix

Amerikanske BBB Industries fra Alabama har for omkring 600 mio. kr. købt alle aktierne i fynske Budweg Caliper, der laver bremsekalibre, skriver Børsen.

Sælgerne er den danske kapitalfond Capidea, ledelsen og brødrene Jan og Thomas Larsen, hvis far stiftede selskabet. Brødrene solgte i 2018 aktiemajoriteten til kapitalfonden, hvor selskabet dengang blev værdisat til omkring 400 mio. kr., skriver avisen.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

Siden er det blevet investeret i Budweg Caliper med det formål at indtage nye markeder, fortæller kapitalfondens partner, Henrik Normann Karlsen, der samtidig oplyser, at salget til amerikanerne er kommet hurtigere end ventet:

“Selskabet har haft en positiv udvikling, og vores idé var at sælge om et års tid. Men så fik vi en henvendelse fra BBB, som var rigtig interessant, og hvor vi også følte, at prisen var på det rigtige niveau,” siger Henrik Normann Karlsen til Børsen uden at ville kommentere salgsprisen.

Mangel på komponenter rammer bilsalget i Danmark

Mercedes-Benz lukker midlertidigt to fabrikker grundet chip-mangel

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også