Analytiker om SAS-trafiktal: Kan begynde at se solen

Passagertallene for marts afslører, at SAS er på vej den rigtige vej, men der er stadig langt til tiden før corona, siger luftfartsanalytiker.
Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Der kom for alvor gang i SAS i marts efter omikron ramte. Trafiktal fra luftfartsselskabet viser, at de rejsende er der.

Det vurderer Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank:

”Jeg synes, at tallene for marts viser, at vi nu kan begynde at se solen. Det er det højeste passagerantal siden omikron ramte - og flyene er ligeledes fyldt mere op,” siger aktieanalysechefen til MarketWire.

Han påpeger dog, at der stadig er lang vej til det SAS, der var før covid-19, tomme lufthavne og lock-downs.

”SAS havde indtægter i marts på 1,7 mia svenske kr. I marts 2019 var det tal på 3 mia. svenske kr. Så der er stadig langt til der, hvor vi kom fra. Men marts i år viser et stærkt forløb - og alt peger på stærke tal for april, hvor vi også har påsken,” siger Jacob Pedersen.

SAS så stor passagervækst i marts

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også