Teslas Musk står til at høste bonus på 160 mia. kr.

I alt tre af topchefens bonusprogrammer udløses efter onsdagens kvartalsregnskab.
Foto: Patrick Fallon/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Patrick Fallon/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Verdens rigeste mand, Teslas stifter og topchef, Elon Musk, står til at høste aktiebonusser til en værdi af i alt 23 mia. dollar, eller næsten 160 mia. kr.

Det skriver blandt andet Reuters ifølge Berlingske Business.

Musk har med onsdagens kvartalsregnskab, der slog analytikernes forventninger, scoret et ægte hattrick, da hele tre bonusprogrammer udløses.

Hvert program giver Musk mulighed for at købe 8,4 mio. Tesla-aktier til en pris på bare 70,1 dollar per styk, hvilket er markant under onsdagens lukkekurs på 977,20 dollar.

Forskellen mellem Musks købspris og den nuværende potentielle salgspris, giver Musk mulighed for at høste en gevinst på 23 mia. dollar, eller næsten 160 mia. kr.

Musk modtager ikke løn i Tesla, men aflønnes via bonusprogrammerne. Formelt mangler Teslas bestyrelse dog at godkende, at aktieprogrammerne udløses.

Tesla tromler forventningerne med stort overskud i første kvartal

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også