Knas med salgssystem forhindrer billige togbilletter i Nordjylland

DSB kan i øjeblikket ikke sælge Orangebilletter på strækninger nord for Limfjorden. Et problem, der ventes at være løst inden sommerferien.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Det er i øjeblikket ikke muligt at købe Orangebilletter nord for Limfjorden, hvor DSB ellers har en aftale om netop dette med Nordjyske Jernbaner.

En sag, der blev behandlet på Christiansborg i et paragraf 20-spørgsmål fra Venstres klimaordfører Marie Bjerre til transportminister Trine Bramsen (S).

”Mener ministeren, at det er en retfærdig behandling af nordjyderne, at DSB har stoppet salget af orange-billetter nord for Limfjorden,” lød en del af spørgsmålet, som ministeren nu har besvaret med hjælp fra DSB.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

Det statsejede selskab oplyser således, at der i øjeblikket er problemer med salgssystemerne, hvorfor billige billetter til spidsen af Nordjylland ikke er en mulighed i øjeblikket.

”Det har imidlertid vist sig nødvendigt at tilpasse DSB’s salgssystemer for at muliggøre at DSB kan udbyde Orangebilletter til Nordjyske Jernbaners tog, og DSB kan derfor pt. ikke sælge Orangebilletter nord for Limfjorden,” lyder det blandt andet i svaret.

DSB oplyser videre, at salgssystemerne er ved at blive tilpasset, og det forventes, at Orangebilletterne igen vil være tilgængelige nord for Limfjorden ”inden sommerferien”.

Dansk Jernbaneforbund får ny formand

DI: Høje brændstofpriser bør udnyttes til at skaffe flere passagerer til bus og tog

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også