SAS-topchef advarer mod ødelæggende sommerstrejke

Begynder personalet i SAS at strække som modstand mod flyselskabets spareplan, vil det gøre arbejdet med at finde nye investorer langt sværere, siger topchef.
Foto: Thomas Emil Sørensen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Emil Sørensen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

SAS er i overlevelseskamp, efter at koncernen tirsdag præsenterede endnu et kvartalsunderskud i milliardklassen, samtidig med at det nærmer sig indfrielsestidspunktet for store gældsforpligtelser.

Alt imens forhandler luftfartsselskabet med fagforeningerne og kræver nedgang i løn og goder for at skabe fundamentet for en positiv forretning. Det går ikke så godt, og derfor er der frygt for, at SAS kan blive kastet ud i strejker til sommer.

Det ville dog være ødelæggende for redningsarbejdet, advarer topchef Anko van der Werff over for Berlingske.

”Jeg kan love, at jeg ikke har tænkt mig selv at strejke, men jeg vil derimod arbejde meget hårdt for at tiltrække investorer. Jeg håber, at alle forstår, at hvis de tager den type beslutning (om at strejke, red), vil det komplicere mulighederne for at få nye investorer til SAS,” siger han og fremhæver, at processen med spareplanen ”SAS Forward” ikke går hurtig nok.

SAS forhandler for tiden med de skandinaviske piloter, som selskabet ikke mener er konkurrencedygtige, men som på deres side forlanger, at 550 kollegaer, der blev afskediget under pandemien, skal genansættes i stedet for billige alternative i SAS’ udenlandske datterselskaber.

”Hvorfor ville nogen investorer komme med de penge, hvis vi ikke er konkurrencedygtige? Ingen vil naturligvis bare give os penge. Vi skal være sikre på at have en balance, som virker for os. Først derefter kan vi få nye penge,” understreger Anko van der Werff imidlertid over for Berlingske.

Redningsplan hos SAS skal falde på plads inden for få måneder

Analytiker om SAS-redning: Eksisterende aktionærer vil blive kraftigt udvandet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også