Tesla vil reducere antallet af ansatte med 10 procent

Elon Musk gør klar til nedskæringer: - Jeg har en superdårlig fornemmelse omkring økonomien.
Elon Musk har tænkt sig at skære 10 procent af de Tesla-ansatte fra. | Foto: Patrick Fallon/Reuters/Ritzau Scanpix
Elon Musk har tænkt sig at skære 10 procent af de Tesla-ansatte fra. | Foto: Patrick Fallon/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Tesla-stifteren Elon Musk siger, at den store producent af elbiler er nødt til at ”reducere antallet af ansatte med omkring 10 procent”.

Det fremgår af en e-mail sendt til ledere i hans koncern. Nyhedsbureauet Reuters har set mailen.

”Jeg har en superdårlig fornemmelse omkring økonomien,” skriver Musk.

Musk, som har modtaget lån og skattefordele til at holde Tesla flydende, har sagt, at nogle selskaber bør gå fallit, fordi det gavner den kriseramte internationale økonomi, som er præget af krigen i Ukraine og forsyningskrise i Kina.

I den interne e-mail lyder overskriften, at der er indført en ”pause for alle nyansættelser”.

Musk skrev i en advarsel til ansatte tidligere i denne uge, at de skulle vende tilbage til deres arbejdspladser eller forlade selskabet.

”Alle ansatte på Tesla skal bruge mindst 40 timer om ugen på deres arbejdsplads,” hed det i en anden mail fra Musk tirsdag nat.

”Hvis man ikke dukker op, så går vi ud fra, at man har sagt op,” skriver han.

Tesla-chef: Mød ind på kontoret eller find et andet job

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også