Medie: Svensk SAS-udmelding åbner for nye ejere

At den svenske regering ikke vil tilføre ny kapital til SAS, åbner en dør for, at Norge igen kan blive medejer af flyselskabet.
Foto: Ole Berg-Rusten/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Ole Berg-Rusten/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den svenske stat vil ikke skyde flere penge ind i SAS, og det åbner døren for et comeback til Norge som medejer af det skandinaviske luftfartsselskab.

Det skriver det norske medie Dagens Næringsliv.

Tirsdag har den svenske erhvervsminister Karl-Petter Thorwaldsson på et pressemøde oplyst, at den svenske stat ikke vil rejse mere kapital til selskabet, og dermed også accepterer at den svenske stats ejerandel, der lyder på 21,8 pct., vil skrumpe.

Den svenske regering støtter dog op om planen om at konvertere gæld til aktier.

Det sker, alt imens at SAS skal rejse mindst 9,5 mia. svenske kr. i ny egenkapital for at redde selskabet. Det skal netop ske ved, at selskabets kreditorer skal konvertere gæld til aktier.

Ifølge Dagens Næringsliv er det et muligt scenarium, at den norske stat i stedet kan komme ind som ejer. I sidste uge skrev mediet, at den norske regering forbereder sig på at komme tilbage som ejer, og at erhvervsminister Jan Christian Vestre har hyret ABG Sundal Collier og Wiersholm som rådgivere.

Under coronapandemien ydede den norske stat et kriselån på 1,5 mia. norske kr. til SAS, og det er det lån, der kan blive konverteret til aktier.

Et andet scenarium er ifølge Dagens Næringsliv, at Norge kan give et nyt lån til SAS, som staten også gjorde det som med med konkurrenten Norwegian, da lavprisselskabet sidste år var konkurstruet.

Sverige afviser at tilføre ny kapital til SAS

SAS kommenterer på svensk udmelding: ”Det er et vigtigt skridt”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også