Pilotformand i SAS: Grænser for hvor langt piloter kan strække sig

Piloterne i SAS ville have en garanti for, at opsagte piloter vil blive genansat, men det fik de ikke af SAS-ledelsen. Og nu har de varslet strejke.
Formand for de danske piloter i SAS, Henrik Thyregod, til højre. | Foto: Dansk Metal / PR
Formand for de danske piloter i SAS, Henrik Thyregod, til højre. | Foto: Dansk Metal / PR
AF MARKETWIRE

Flyselskabet SAS står overfor en meget dyr konflikt med selskabets piloter, der kan komme til at koste selskabet dyrt. Det handler om varslingen fra piloterne om strejke her op til højsæsonen. Tilbage i 2019, da piloterne strejkede fem dage i maj, kostede det SAS 400 mio. svenske kroner.

Det skriver Finans.

Selvom det kan blive et fatalt slag for flyselskabet, påpeger chefen for de danske piloter i SAS Pilot Group, Henrik Thyregod, at der er grænser for, hvor langt piloterne kan strække sig.

”Der må jeg være lidt kynisk og kort og kontant sige, at hvis vi ikke er en del af fremtiden i SAS, hvorfor skal vi så bidrage, når vi ikke kan få en garanti for, at vores piloter skal flyve flyene,” siger han til Finans.

Han påpeger, at den store utilfredsheds kommer af, at flyselskabet i de seneste måneder har ansat piloter fra blandt andet Spanien, Ungarn og Marokko fremfor at genansætte opsagte SAS-piloter.

Det er de danske, norske og svenske piloter i SAS Pilot Group, SPG, som har sendt strejkevarslet.

”Vi har forhandlet i syv måneder og har tilbudt en pakke med besparelser på minimum 25 pct. svarende til 500 mio. svenske kr. Til gengæld ville vi have garanti for, at vi kunne få genansat vores opsagte piloter til arbejdspladserne i de nye produktionsselskaber SAS Connect og SAS Link. Den garanti har vi ikke kunnet få,” påpeger Henrik Thyregod over Finans.

SAS har dog tidligere afvist, at den pakke præsenteret af piloterne under forhandlingerne, kan give den besparelse, som piloterne påstår.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også