Musk advarer om svært kvartal i brev til Tesla-ansatte

Elbilsproducenten Tesla har problemer med sine forsyningskæder, og det vil få betydning for kvartalsresultatet, lyder det i en email fra Tesla-direktør Elon Musk.
Foto: KENA BETANCUR/AFP / AFP
Foto: KENA BETANCUR/AFP / AFP
AF MARKETWIRE

Tesla har haft et ”meget svært kvartal”, idet elbilproducenten har kæmpet med forsyningskædeproblemer.

Det advarer den administrerende direktør Elon Musk om i et internt notat, hvor han bønfalder arbejderne om at hjælpe med at få elbilsproducenten tilbage på sporet, skriver Bloomberg News.

”Dette har været et meget svært kvartal, primært på grund af forsyningskæde- og produktionsudfordringer i Kina,” meddelte Musk i en e-mail til arbejderne i weekenden.

Teslas Shanghai-fabrik, som havde bremset produktionen i de seneste uger som følge af alvorlige covid-19-restriktioner, vender tilbage til fuld styrke og selskabets fabrik i Austin, Texas, er også ved at øge produktionen, siger Musk.

I et blodrødt aktiemarked, hvor Nasdaq-indekset dykker med mere end 4 pct., falder Tesla-aktien 6,5 pct. til 651,36 dollar. Aktien er dermed faldet 45,7 pct. siden nytår.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også