Jefferies hæver anbefalingen på Renault

Aktien bag den franske bilproducent stiger efter ny anbefaling fra Jefferies.
Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Renault har mandag lagt sig i spidsen af det brede fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600, efter at selskabet har fået løftet anbefalingen til ”køb” fra ”hold” af Jefferies.

Samtidig er kursmålet hævet til 40 euro fra tidligere 22 euro.

Analysehuset ser gode muligheder for franske Renault til at rejse kapital og reducere aktiver i Nissan samt inden for biler med forbrændingsmotor til fordel for elbiler, skriver Bloomberg News.

For første gang i flere år har Renault en ”strategisk puls” med en bred vifte af muligheder, vurderer analytiker Philippe Houchois i en kommentar.

Ydermere ser Jefferies-analytikeren en normalisering af selskabets indtjening i år som følge af lavere omkostninger.

”I en sektor uden cyklisk ”appeal” ... skiller Renault sig ud som en flersidet investeringscase,” skriver han ifølge Dow Jones.

Den franske bilproducent stiger 6,1 pct. til 25,52 euro på børsen i Paris.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også