Stort taxaselskab fyrer direktøren efter et år

Topchefen i Taxa 4x35 fik kun lidt over et år på posten.
Stefan Sommer | Foto: Brian Karmark/ERH
Stefan Sommer | Foto: Brian Karmark/ERH

Stefan Sommer blev i maj sidste år ansat som ny adm. direktør i københavnske Taxa 4x35, der er blandt landets største taxaselskaber.

Men allerede nu er det slut.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

I en yderst kortfattet pressemeddelelse lyder det, at bestyrelsen ”har valgt at ophøre samarbejdet” med Stefan Sommer.

”Taxa 4x35 vil gerne takke Stefan Sommer for hans arbejde for foreningen, og ønsker ham held og lykke videre frem,” lyder det videre fra bestyrelsen, som nu vil gå i gang med processen frem mod ansættelsen af en ny direktør.

MobilityWatch har spurgt selskabet til en uddybning af fyringen, og her lyder det i en kort mail fra presseafdelingen, at ”baggrunden er en uoverensstemmelse mellem direktøren og den nye bestyrelse om den fremtidige strategi for foreningen.”

Samtidig oplyses det, at Stefan Sommer er stoppet med øjeblikkelig virkning.

Stefan Sommer har tidligere udtalt sig om en kommende strategi for selskabet.

”Vi kigger på nogle muligheder for i højere grad at være en del af et transportbehov i stedet for bare at være en transportform,” sagde han i et interview med MobilityWatch - læs mere nedenfor:

Taxaselskab overvejer ny rolle og sats på andre transportformer

Taxa 4x35 har i København små 1000 biler og har ifølge selskabets egen vurdering tæt på 50 pct. af det københavnske marked, som er landets klart største og mest attraktive taxamarked.

Dertil kommer en række selskaber andre steder i landet, hvor 3-400 biler kører flekskørsel for trafikselskaber og kommuner.

”Det kommer på det værst tænkelige tidspunkt”: Persontransporten efterlyser kompensation efter restriktioner

Taxadirektør Stefan Sommer forbereder sig på en fremtid med selvkørende taxaer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også