Jysk trafikselskab skruer op for bødetaksten

Fra 1. september tager kontrolafgiften hos Midttrafik ”et ordentligt hop op ad”. Det er første gang, at trafikselskabet justerer afgiften for at køre uden billet i 11 år.
Til efteråret stiger kontrolafgiften markant hos Midtrafik. | Foto: Tobias Nicolai/ERH
Til efteråret stiger kontrolafgiften markant hos Midtrafik. | Foto: Tobias Nicolai/ERH

Når sommeren er forbi, er dagene med en kontrolafgift på 750 kr. for at køre uden billet hos Midttrafik det også.

Fra 1. september skruer det midtjyske trafikselskab således bødetaksten, eller den såkaldte kontrolafgift, op til 1000 kr.

”Kontrolafgiften tager et ordentligt hop op ad, fordi den ikke har været reguleret siden 2011. Nu bliver den reguleret, så den svarer til den prisudvikling, der har været på billetterne siden 2011,” lyder det i en pressemeddelelse fra selskabet.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

Hensigten med den større kontrolafgift er ifølge Midttrafik at skabe større incitament for kunderne til at købe en billet.

”Billetindtægten er nødvendig for at fastholde det kollektive trafiktilbud i et område. Samtidig duer det ikke, at nogle kunder rejser uden billet, mens andre har betalt for turen. Kontrolafgiften skal gerne virke præventivt, så alle kunder husker at købe billet, når de rejser med Midttrafik.”

Direktør for Fynbus går på pension

Tabt udbudssag koster trafikselskaber millionbøde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også