
Den amerikanske bilgigant General Motors melder om vundne markedsandele i andet kvartal for tredje kvartal i træk.
Det til trods for et fald i omsætningen på 15 pct. sammenlignet med andet kvartal sidste år.
”Markedsandelen steg 1 procentpoint til estimeret 16,3 pct.,” skriver General Motors i en meddelelse fredag.
Som andre bilproducenter er GM ramt af forstyrrelser i forsyningskæderne.
Forstyrrelserne forsinker leverancerne af omkring 95.000 køretøjer til bilforhandlerne ind i anden halvdel af 2022, fortæller selskabet.
GM fastholder imidlertid forventningerne til hele 2022.
Aktien i GM falder i formarkedet med 2,2 pct. efter meldingen.