SAS tildeles observationsstatus af børsen i København, Nasdaq Copenhagen, efter at flyselskabet har ansøgt om konkursbeskyttelse i USA.
Det oplyser Nasdaq i en meddelelse tirsdag.
SAS har tidligere på dagen meddelt, at selskabet har søgt om at indlede en såkaldt chapter 11-procedure med konkursbeskyttelse i USA under tilsyn af en amerikansk føderal domstol.
”Børsen kan beslutte at tildele et selskabs instrumenter observationsstatus, når der er væsentlig usikkerhed om selskabets finansielle position,” skriver Nasdaq i meddelelsen.
SAS-aktien falder 13,6 pct. til 0,36 kr. tirsdag.
DNB: Værdien af den nuværende SAS-aktie er formentlig gået tabt
Se listen: Her ligger SAS’ milliardgæld