Mekanikeres sympatistrejke sender SAS-fly til tjek i udlandet

En sympatistrejke hos mekanikere skal ramme de SAS-afgange, der ikke er ramt af strejke.
Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix
Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Ved midnat natten til torsdag slutter 200 mekanikere under Dansk Metal sig til de piloter i SAS, der strejker. Mekanikerne vil sympatistrejke og ikke servicere SAS-fly.

Dermed kan de dele af SAS, hvor piloterne ikke strejker, blive ramt, skriver DR. Deres fly skal nemlig stadig serviceres hver tredje dag.

SAS fortæller til DR, at de vil forsøge at få flyene serviceret i udenlandske lufthavne i stedet.

”Vi har fundet en løsning, så Connect kan forsætte med at flyve, selv om mekanikerne går i strejke,” siger SAS’ pressechef i Danmark Alexandra Lindgren Kaoukji til DR.

”Men det er klart, at det påvirker os i forhold til de fly, som lige nu står på jorden og har brug for regelmæssig vedligeholdelse. Når piloterne kommer tilbage, så kan vi ikke flyve med dem lige med det samme,” siger hun.

I første omgang er det piloterne i SAS Pilot Group, der strejker. Det sker, efter at SAS og piloterne ikke har kunnet enes om en overenskomst. Piloternes overenskomst udløb 1. april.

Piloterne i datterselskaberne SAS Connect og SAS Link flyver dog stadigvæk. Her er piloterne organiseret i en anden fagforening.

Onsdag betyder strejken, at 34 ud af 100 SAS-afgange fra København er aflyst. De 14 SAS-afgange, der er fløjet af datterselskabet SAS Connect, og de fire afgange fløjet af SAS Link, flyver stadigvæk.

De resterende afgange flyves af underleverandører såsom Xfly og CityJet.

Tilliden til SAS er udfordret: ”Der er sgu mange ting, der er svært i det her luftfartsselskab”

Dansk Metal varsler konflikt mod nyt datterselskab i SAS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også