Pilotforening: Vi kæmper for arbejdslivets principper

Norsk pilotforening beder SAS overholde overenskomst, mens ledelsen overvejer en frigørelse af den seneste.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Onsdag bliver der gjort endnu et forsøg på at løse arbejdsstriden i det skandinaviske luftfartsselskab og få alle SAS-fly på vingerne igen.

Ledelsen indkaldte til forhandlinger, og står det til den norske pilotforening, er det vigtigste udfald, at ”arbejdsmarkedets principper” bliver overholdt.

Det siger formanden for det norske pilotforbund, Roger Skogset, ifølge det svenske nyhedsbureau TT til fremmødte journalister ved forhandlingerne onsdag eftermiddag i Stockholm.

”Vi har aldrig ønsket at se SAS gå konkurs. Men vi bakker op om principperne på arbejdsmarkedet. Så er det SAS’ bestyrelse, der skal bestemme, hvordan det bliver med SAS,” siger han.

SAS’ ledelse selv råber op om, at selskabet bløder røde tal, for hver dag strejken står på.

Til Børsen kommer selskabets bestyrelsesformand, Carsten Dilling, med et forslag, som skal løsne op for konflikten.

”Jeg så gerne, at man satte hele konflikten på standby i fire måneder og brugte tiden på at få lavet nationale og ensartede brancheoverenskomster for luftfart,” siger han til avisen.

SAS har flere gange udtrykt ønsket om ensartede brancheoverenskomster i stedet for at have separate aftaler for hvert luftfartsselskab.

Efter forhandlingerne siger den norske pilotformand, Roger Skogset, at han håber, at ledelsen vil smide realistiske sparekrav på bordet. Og at SAS vil respektere overenskomsten.

SAS’ ledelse selv har åbnet for netop at smide den seneste overenskomst ud af forhandlingslokalet.

Til mediet MobilityWatch har Carsten Dilling oplyst, at man overvejer at søge om frigørelse fra den seneste overenskomst i forbindelse med konflikten. Den udløb i april, og det er den, forhandlingerne tager udgangspunkt i.

Bliver den frigjort, betyder det, at SAS står helt frit i forhandlingerne om nye vilkår, skriver mediet.

”Det har vi ikke gjort endnu af hensyn til forhandlingerne. Det er stadig med i vurderingerne,” skriver bestyrelsesformand Carsten Dilling i SAS i en sms til MobilityWatc

Lufthansa aflyser 2000 fly på grund af personalemangel

SAS-formand: Ser gerne at konflikten bliver sat på pause i fire måneder

Nærmer sig milliardbeløb: Prisen for SAS-strejken fortsætter i vejret

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også