United Airlines sænker vækstmål i nyt regnskab

Mens vækstmålet blev sænket, vendte United Airlines samtidig tilbage til overskud på bundlinjen.
Foto: Bernd Settnik/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Bernd Settnik/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den amerikanske luftfartskæmpe United Airlines faldt 7,2 pct. i onsdagens eftermarked, da bundlinjen trods en tilbagevenden til overskud i andet kvartal skuffede. Luftfartskoncernen sænkede samtidig vækstforventningen for 2023.

United Airlines vil for at undgå et tilsvarende stort antal aflysninger i 2023 som i 2022 ikke længere satse på en kapacitetsvækst næste år på 20 pct. i forhold til 2019 altså året før pandemien, og i stedet spås væksten nu at blive på mere moderate 8 pct.

I 2022 vil kapaciteten i snit være 13 pct. under niveauet fra før corona.

Uniteds justerede overskud per aktie svingede alligevel i andet kvartal fra negative 3,91 dollar sidste år til plus 1,43 dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med 1,88 dollar.

Omsætningen steg - ikke overraskende efter coronanedlukningerne sidste år - med 121 pct. til 12,11 mia. dollar mod ventede 12,01 mia. dollar.

”For kvartalet så selskabet en vækst i driftsomsætningen på 6 pct. sammenlignet med det samme kvartal 2019, og det forventer at se sekventiel forbedring i det tredje kvartal,” hedder det fra United Airlines.

United Airlines fremhæver desuden, at udviklingen i de forgange tre måneder bekræfter selskabets mål om et overskud før skat på 9 pct. af omsætningen i 2023 stigende til 14 pct. af salget i 2026.

Piloter i United Airlines får lønforhøjelse

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også