Volkswagen-topchef træder tilbage - afløser fundet hos Porsche

Herbert Diess erstattes den 1. september således af Oliver Blume, der hidtil har været i spidsen for Porsche.
Foto: Aly Song/REUTERS / X01793
Foto: Aly Song/REUTERS / X01793
AF MARKETWIRE

Herbert Diess, topchef i den tyske bilproducent Volkswagen, træder tilbage.

Det oplyser det tyske selskab fredag aften.

Herbert Diess erstattes den 1. september således af Oliver Blume, der hidtil har været i spidsen for Porsche.

Volkswagens nuværende finansdirektør, Arno Antlitz, vil blive i direktionen, men skal i stedet agere driftsdirektør.

Herbert Diess’ afsked er ifølge Bloomberg News overraskende, men den markerer også afslutningen af direktørtid med tumult, hvor topchefen blandt andet har sloges med fagforeningerne om omkostningsbesparelser.

Volkswagen er midt i en omstillingsproces og planlægger derfor også en selvstændig børsnotering af Porsche. Pengene herfra skal investeres i udviklingen af forretningen for elbiler og i udvikling af software.

Herbert Diess blev hyret fra BMW i 2015. Han kom til, lige før Volkswagen indrømmede snyd i den omtalte dieselgate-skandale.

Britisk detailkæde tager kontrol over egen forsyningskæde gennem logistikopkøb

Lavprisselskaber flyver mest henover sommeren

Frode Laursen-ejer lander utilfredsstillende resultat i 2021

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også