Rundspørge: Investorer tøver med at skyde penge i SAS

Usikkerheder ovenpå strejke samt en omfattende spareplan på vej, får de tungeste danske investorer til at afvente.
Foto: Andrew Kelly/REUTERS / X02844
Foto: Andrew Kelly/REUTERS / X02844

Det er afgørende for SAS’ overlevelse at finde nye investorer, der skal bidrage til at rejse de 7 mia. kr., der kræves for at holde flyselskabet i luften de kommende måneder.

Men ifølge en rundringning foretaget af Berlingske får usikkerheder om omfattende spareplan og rekonstruktion flere af de tungeste danske investorer til at holde døren lukket på trods af ny aftale mellem piloterne og SAS.

”Aftalen er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for SAS’ overlevelse. Næste skridt er at overbevise investorerne om, at ledelsens nye forretningsplan kan genskabe et rentabelt SAS, også på den lange bane,” skriver investeringschef Anders Schelde ved AkademikerPension i en mail til Berlingske.

Heller ikke hos pensionskassen PenSam ønsker man at investere i SAS. ATP, PensionDanmark og Danica Pension har ikke ønsket at kommentere, om de er interesserede i SAS. Det har Pensionskasserne Topdanmark og AP Pension heller ikke, men de to sidstnævnte oplyser til Berlingske, at de ikke på nuværende tidspunkt har nogen aktier i SAS.

DSV-kursmål løftet til 1350 kr.

Lufthansa aflyser en lang række flyvninger onsdag på grund af strejke

Medie: Tysk regering skærer i støtte til opladelige biler

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også