Lufthansa tester ny billettype i Norden

Den tyske luftfartskoncern Lufthansa har lanceret en ny type billet, hvor CO2-kompensation er inkluderet i prisen. Danmark, Sverige og Norge bliver de første lande, hvor konceptet bliver testet.
Foto: TORSTEN SILZ/AFP / AFP
Foto: TORSTEN SILZ/AFP / AFP

Lufthansa vil testkøre flybilletter, hvor kompensation for den CO2, der bliver udledt i forbindelse med rejsen, er inkluderet i prisen.

Den nye billettype vil i første omgang kun blive testet i Skandinavien, hvor rejsende kan vælge billettypen, når de flyver til destinationer inden for Europa. Tiltaget bliver både testet af Lufthansa og Swiss, Austrian Airlines og Brussels Airlines, som er ejet af den tyske luftfartskoncern.

80 pct. af CO2-kompensationen sker gennem bidrag til klimabeskyttelsesprojekter, mens de resterende 20 pct. går til køb af bæredygtigt flybrændstof, også kaldet sustainable aviation fuel (SAF).

Selskabet tilføjer, at tilbuddet kommer i forlængelse af en stigende efterspørgsel for bæredygtige rejsetilbud.

Lufthansa og Shell starter samarbejde om bæredygtigt flybrændstof

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også