SAS-piloter har frem til midnat til at stemme for eller imod aftale

Den nye overenskomstaftale, som SAS og SAS Pilot Group nåede til enighed om i juli, står over for en afstemning blandt piloterne, før den kan blive endelig godkendt.
Henrik Thyregod, formand for Dansk Pilotforening, forventer et ja til overenskomsten. Blandt de norske piloter er der dog større usikkerhed, lyder det. | Foto: 12120 Chris Anderson/TT/TT NYHETSBYRÅN / TT NYHETSBYRÅN
Henrik Thyregod, formand for Dansk Pilotforening, forventer et ja til overenskomsten. Blandt de norske piloter er der dog større usikkerhed, lyder det. | Foto: 12120 Chris Anderson/TT/TT NYHETSBYRÅN / TT NYHETSBYRÅN
AF MARKETWIRE

Piloterne i SAS skal fredag stemme om den overenskomstaftale, der kom i hus i juli.

Stemmerne kan tikke ind hele fredagen, da deadline er ved midnat.

Det oplyser fagforeningen Dansk Metal, som de danske piloter hører under, til MarketWire.

Derfor ventes et resultat at være klart lørdag.

Dansk Metal har tidligere oplyst, at piloterne var tilfreds med den aftale, der blev forhandlet hjem.

”Piloterne har med den nye overenskomst fået en garanti for, at de er en del af af fremtiden i SAS, og at SAS ikke vil oprette nye datterselskaber på andre vilkår end dem, som er aftalt med Dansk Pilotforening,” sagde Keld Bækkelund Hansen, forhandlingschef i Dansk Metal, i en pressemeddelelse den 19. juli.

SAS-piloterne strejkede i 15 dage, inden den nye aftale kom i stand. Strejken kostede SAS mere end 1 mia. kr. Derudover påvirkede den omkring 380.000 passagerer og aflyste 3700 flyafgange.

Den nye overenskomst gælder - hvis der stemmes ja til den - frem til september 2027. Overenskomsten skal formelt godkendes af medlemmerne af de fire fagforeninger, der organiserer piloterne.

Norske SAS-piloter skaber usikkerhed om ja til overenskomst

SAS nærmer sig teknisk insolvens

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også