Kinesisk bilmærke har udpeget dansk forhandler

Jysk bilkæde har indgået aftale med kinesiske BYD om salg af mærkets elektriske personbiler i Danmark.
Foto: Koki Ktaoka/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Koki Ktaoka/AP/Ritzau Scanpix

Det bliver Kolding-baserede Nic. Christiansen Gruppen, der bliver forhandler af kinesiske BYD’s elbiler, når de lander i Danmark.

”Som national forhandler påtager Nic. Christiansen Gruppen sig ansvaret for distribution, salg og eftersalgsservice for BYD personbiler i Danmark. Dette kommer til at ske via NCG’s eksisterende, landsdækkende forhandlernetværk og en BYD brandforretning i København,” lyder det i en meddelelse.

Bilforhandleren oplyser desuden, at BYD-forretningen i København åbner i løbet af efteråret 2022.

Kun salg af personbiler

BYD har på verdensplan solgt mere end 2 mio. biler, og alene i første halvår af 2022 har salget oversteget 640.000 enheder. Niels Vrist Bertelsen, adm. direktør i Nic. Christiansen Gruppen, er begejstret for aftalen med kineserne.

”BYD rummer alle de muligheder, som rigtig mange danskere efterspørger. Det er teknologisk stærke biler, og sikkerheden er fuldt ud konkurrencedygtig. Samtidig kan bilerne leveres til priser, som gør, at de kan være attraktive for mange danske familier,” siger han i meddelelsen.

Det er kun personbiler fra BYD, som Nic. Christiansen Gruppen bliver forhandler på. Salget af selskabets varebiler varetages derimod af den danske afdeling af norske RSA.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her.

Til mediet Voty.dk ærgrer den danske chef for RSA, Steffen Vilstrup, sig over, at BYD ikke også har givet selskabet opgaven med også forhandle personbilerne:

”Vi har i dag aftaler med 18 danske bilforhandlere om at sælge BYD varebilen – og det havde måske været naturligt at de senere også kunne sælge BYD personbiler, som det er tilfældet i Norge, hvor vores moderselskab RSA netop importerer såvel erhvervsbilerne og personbilerne fra BYD,” siger han.

BYD er noteret på børserne i Hong Kong og Shenzhen.

Bilchef slår fast: Forhandlere kommer ikke til at uddø

Nic. Christiansen Gruppen mangedoblede bundlinjen: Topchef forudser dyk i 2022

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også