Regeringen har valgt en helt forkert tilgang for den grønne omstilling af den tunge transport.

I stedet for at hjælpe branchen på vej til at foretage de nødvendige investeringer i grønne lastbiler, har regeringen med hjælp fra et smalt flertal i Folketinget indført afgifter, som bare vil gøre processen sværere.

Sådan lyder budskabet fra Karsten Lauritzen, branchedirektør i DI Transport.

”Derfor er vores første ønske til en valgkamp, at det politiske mindset omkring grøn omstilling af transporten bliver nødt til at ændre sig,” siger han om det folketingsvalg, som de fleste venter kommer i efteråret.

Ifølge ham er der i langt højere grad brug for hjælp til transportbranchen til at omstille sig, hvilket også er et grundelement i den 2030-plan, som DI for nylig lagde frem.

Der er tale om en samlet plan for en lang række erhvervsområder, og den indeholder bl.a. forslag om forskellige reformer, der skal få flere danskere i arbejde og sikre penge til investeringer, herunder på klimaområdet.

Inden for transportsektoren er der flere forslag, som DI tidligere har turneret med, men der er især to, hvor lobbyforeningen er blevet mere konkret.

Millardstøtte

Det ene forslag er, at DI nu direkte opfordrer til, at man udskyder indførelsen af den kilometerbaserede afgift for lastbiler, som regeringen indgik en aftale om sammen med støttepartierne så sent som i slutningen af juni.

Den medfører en vejafgift fra 2025 på baggrund af lastbilernes udledte CO2 per kørt kilometer. Ifølge aftalen ventes den gennemsnitlige sats at være på 1,2 kr. pr. km i 2030, men lastbiler, der kører på grønnere drivmidler som f.eks. el, skal betale mindre.

Ifølge 2030-planen fra DI bør afgiften som minimum udskydes, så den først træder i kraft som led i en samlet trængselsafgift for både lastbiler og personbiler. Karsten Lauritzen understreger dog, at han i det hele taget ikke har den store fidus til afgiften:

”Det er bare en afgift på at fragte varer, der er pakket ind i en grøn indpakning. Hovedformålet er ikke at gøre noget for klimaet, men at få penge i statskassen,” siger han.

Afgiften er jo differentieret, så lastbiler på grønnere drivmidler skal betale mindre i afgift, så der er vel et grønt incitament i aftalen?

”Jo, men det giver ikke nogen særlig stor CO2-reduktion,” siger han med henvisning til den forventede CO2-gevinst på 0,3 mio. ton i 2025 og 0,4 mio. ton i 2030.

”Samtidig hænger det sammen med vores andet forslag: Nemlig at hvis der ikke kommer noget regulatorisk hjælp til omstillingen af den tunge transport, så kommer der ikke ret mange grønne lastbiler udover de fyrtårnsprojekter, der er,” siger direktøren.

Derfor er DI’s forslag på transportområdet, at staten bør støtte branchen med 1 mia. kr. i tilskud til køb af lastbiler, der kører på el, brint eller biogas. Det skal ske ved at øge midlerne i den nuværende pulje for 2022 og forlænge den frem til 2030.

DI har længe opfordret til, at staten bør støtte omstillingen på området, men det er først nu, at man sætter et konkret beløb på.

Ifølge Karsten Lauritzen vil milliarden ”virkelig rykke noget,” og især hvis det sker sammen med et større afgiftshug på brændstofområdet.

Her ønsker DI nemlig, at alle afgifter på biobrændstoffer samt power-to-x-baserede drivmidler afskaffes. Samtidig vil organisationen hæve afgifterne på fossil benzin og diesel.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Følger politikerne DI’s anbefalinger, vil Danmark følge Tyskland, der også har forskellige tilskudsordninger på lastbilområdet, ligesom Sverige har afgiftsfritaget grønne brændstoffer, fortæller DI-direktøren.

”Hvis man gerne ville gøre noget for klimaet, puttede man ikke penge i statskassen. Så brugte man dem til at understøtte den grønne omstilling af transportbranchen,” siger Karsten Lauritzen.

Det er samtidig her, han mener, at der er brug for et nyt ”politisk mindset” efter et valg.

Ifølge Karsten Lauritzen er tilgangen hos den siddende regering nemlig, at der vil være et ubegrænset udbud af grønne lastbiler og brændstoffer, og at det derfor bare handler om at presse branchen over i de nye teknologier.

Men sådan ser virkeligheden ikke ud, mener han.

Tværtimod kommer der til at være mangel på begge dele, og derfor vil producenter og investorer søge andre steder hen, hvis rammevilkårene i Danmark ikke er lige så gode som i nærområderne.

”Når der er en begrænset vare, så vil de søge hen, hvor der kan tjenes flest penge. Derfor er vores analyse, at hvis man vil have den grønne omstilling, så må man sørge for, at der kommer investeringer i den grønne omstilling. Der skal staten spille en rolle,” siger han.

Men branchen kan vel også selv bidrage til regningen og f.eks. sænke deres avancer?

”Ja, men desværre så er indtjeningen i transportbranchen - med enkelte undtagelser - ikke særlig stor, da der er meget konkurrence. Derfor har branchen ringe forudsætninger for selv at lave den her investering,” siger Karsten Lauritzen.

Men der er vel også mulighed for, at virksomhederne lægger noget af regningen over på kunderne?

”Der er så bare den udfordring, at når man har et meget konkurrencedygtigt marked, og der ikke er nogen grøn betalingsvillighed, så vil dem, der bare lægger den grønne meromkostning over på kunderne, opleve, at deres forretning mindskes eller forsvinder. Og dem, der ikke gør det, de får det marked, der er tilbage,” argumenterer han.

Samtidig opfordrer DI-direktøren regeringen til at huske på, at der er tale om en meget international branche, og at en udenlandsk transportvirksomhed vil være mere tilbøjelig til at investere i f.eks. ellastbiler i Tyskland, hvis de kan hente et betydeligt tilskud der.

”Så skal investeringerne i grønne lastbiler og brændstoffet lande i Danmark, kræver det, at man ikke bare pisker branchen, men også finder guleroden frem.”

Skal ikke afleveres penge

”Gulerødderne” i DI’s plan skal på et overordnet plan finansieres via forskellige reformer, f.eks. via et nyt SU-system.

En gennemførelse af disse reformer er således nødvendig for at skabe et tilstrækkeligt økonomisk råderum til eksempelvis at øge støtten til grønne lastbiler og foretage afgiftslempelser.

Spørgsmålet er så, om transportsektoren også burde bidrage med noget mere den anden vej. Kigger på man på planen i forhold til transportområdet, er det således svært finde områder, hvor branchen skal levere noget til gengæld for den statslige støtte og afgiftslempelser.

Men det synes DI-direktøren ikke, at der er brug for.

”Det er jo fair, hvis man har det som en politisk holdning, men det har vi ikke i DI Transport. Og det har vi ikke, for hvis vi skal omstille os og komme med vores klimabidrag, har vi brug for ikke at skulle aflevere penge, men i stedet få penge for at kunne investere,” siger Karsten Lauritzen og tilføjer, at branchen i forvejen lægger store beløb i statskassen via bl.a. diesel- og benzinafgifter.

MobilityWatch har spurgt transportminister Trine Bramsen (S) om en kommentar til den overordnede kritik, men hun er ikke vendt tilbage inden artiklens deadline.

MobilityWatch har også henvendt sig for en kommentar fra skatteminister Jeppe Bruus (S), som er ressortminister for den kilometerbaserede vejafgift, men han er ikke vendt tilbage.

MobilityWatch har ligeledes henvendt sig for en kommentar fra klima- og energiminister Dan Jørgensen (S), som er ressortminister for puljen til grøn omstilling af lastbiler, men han er heller ikke vendt tilbage.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Både Venstre og Konservative har tidligere udtalt kritik af den kilometerbaserede vejafgift, og Venstres transportordfører har lagt op til, at aftalen skrottes, hvis flertallet ændrer sig efter næste valg.

”Det er naturligt, at en ny regering ser på de snævre aftaler, der er indgået. Her har regeringen lavet noget, som ikke virker, og derfor er vi nødt til at ændre på det, når vi får magt til det. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at aftalen bliver stående,” sagde Kristian Pihl Lorentzen i juni til MobilityWatch.

Kilometerbaseret vejafgift sender markant ekstraregning til diesellastbiler

Nye beregninger: Ellastbiler er fortsat dyrere trods afgiftsændringer

Opposition kalder ny lastbilafgift ”helt på månen”: V forudser opgør efter næste valg