DSB røber pris på salg af værksteder

Den tyske koncern Knorr-Bremse Group har nu formelt overtaget DSB’s komponent- og reservedelsværksteder. DSB offentliggør nu prisen.
Foto: Norde Ernst Van/Ritzau Scanpix
Foto: Norde Ernst Van/Ritzau Scanpix

DSB’s komponent- og reservedelsværksteder, der tæller omkring 400 medarbejdere, er torsdag formelt overdraget til den tyske koncern Knorr-Bremse.

Salget blev annonceret i september sidste år, hvor salgsprisen endnu var hemmeligholdt, men i forbindelse med den formelle overdragelse har DSB nu oplyst prisen.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

Den lyder ifølge en pressemeddelelse på 50 mio. euro svarende til omkring 370 mio. kr.

DSB-topchef Flemming Jensen kalder det ”vemodigt” at skille sig af med forretningen.

”Det er selvfølgeligt vemodigt at skille sig af med opgaver og medarbejdere, som i mange år har været med til at sikre komfortable og køreklare togsæt til kunderne. Når det er sagt, så er Knorr-Bremse en vigtig international aktør på komponent- og reservedelsmarkedet og et godt sted for de medarbejdere, DSB nu siger farvel til,” udtaler han i pressemeddelelsen og tilføjer:

”Knorr-Bremse har en bred erfaring og de rigtige kompetencer til at sikre, at togsættene kan fortsætte i drift i de kommende år, indtil vores aldrende dieseltogsæt erstattes med nye elektriske og mere bæredygtige tog.”

Vejdirektoratet har store problemer med at finde vognmænd til vintertjeneste

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også