Norwegian fortsætter stor trafikvækst og ser god start på efteråret

Det norske lavprisluftfartsselskab havde ca. 2 mio. passagerer i august.
Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Norwegian havde igen stor fremgang i passagertrafikken i august, når man sammenligner med det noget mere pressede 2021.

I årets ottende måned voksede passagertrafikken - målt på antallet af fløje passagerkilometer (RPK) - med 186 pct. sammenlignet med samme måned året før.

Det skete på baggrund af et løft i kapaciteten (ASK) på 143 pct. Antallet af passagerer steg med 153 pct. til 2 mio.

Norwegian ser samtidig optimistisk på de kommende måneder uden for højsæsonen - baseret på de foreløbige bookingtal.

”August markerer slutningen på sommeren, og måneden gav endnu en stærk præstation fra Norwegian. Vi leverede vores planlagte program og gennemførte tæt på alle planlagte flyvninger. Vi er særligt glade for, at bookingerne ind i efteråret ser lovende ud, og for at de forretningsrejsende vender tilbage,” siger Geir Karlsen, der er administrerende direktør for Norwegian, i en pressemeddelelse.

I august kunne det norske selskab også glæde sig over fortsat at kunne fylde flyene pænt op.

Den såkaldte kabinefaktor - belægningsgraden - steg således med 12,9 pct.point til 85,5 pct. i august sammenlignet med samme måned året før.

Lufthansa-piloter planlægger ny strejke i denne uge

SAS vil ophæve leasingaftaler på yderligere 11 fly

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også