Lukket russisk luftrum får Finnair til at lancere ny strategi

Med strategien vil Finnair skære i flåden, skrue op for digitaliseringen og sænke omkostningerne.
Foto: Peter Andrews/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Andrews/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Det finske luftfartsselskab Finnair har brugt russisk luftrum til at forbinde Europa med Asien. Men med den russiske invasion af Ukraine og et deraf lukket russisk luftrum får nu finnerne til at søge nye ruter.

At der er forbud mod at flyve over Rusland betyder længere flyvetider - og derfor skal en mere geografisk afbalanceret forbindelse mellem Europa og Asien sættes i værk. Derudover vil Finnair skære i flyflådens størrelse, digitaliseringen skal skrues op, og enhedsomkostningerne skal ned med omkring 15 pct. fra 2019-niveau.

”Ændringerne på vores markeder kræver en ny strategi og en betydelig fornyelse af Finnair, især relateret til omkostningerne,” siger Finnairs administrerende direktør, Topi Manner, om strategiplanen.

For at nå i mål med lavere omkostninger, kan der blandt andet ske tilpasninger i ansættelsesvilkår, rutespecifik outsourcing af kabineservice, potentiel outsourcing af visse operationelle aktiviteter og tiltag for at forbedre effektiviteten af delte funktioner.

Andre besparelser skal ske gennem kontraktforhandlinger med leverandører og strukturelle ændringer i driften.

”Målet er at nå frem til et slankere Finnair, der kan vende tilbage til de præ-pandemiske niveauer af rentabilitet,” siger Topi Manner.

For at nå målet, er det nødvendigt med de store aktionærernes opbakning, skriver Finnair.

Finnair-aktien stiger 0,4 pct. onsdag formiddag på børsen i Helsinki.

Piloters milliardkrav mod SAS kan blive reduceret med over 90 pct

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også