Air Canada og Saab investerer i svensk elfly – SAS er med på sidelinjen

Svensk producent af elfly har fået to mindretalsaktionære i folden. Samtidig har SAS meldt sig på banen med et ”letter of support”.
Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
A MARKETWIRE

Svenske Heart Aerospace, der laver elfly, har fået to mindretalsaktionærer ind i folden. Air Canada, en af de store luftfartsselskaber i Nordamerika, samt Saab, den svenske våbenproducent, har hver investeret 5 mio. dollar i elflyselskabet.

Air Canada har også lagt en ordre på 30 ES-30 fly, oplyser Heart Aerospace.

ES-30 er et fly bereget til regionale flyvninger med en kapacitet på 30 passagerer, pog det erstatter den tidligere model, hvor der var plads til 19 - ES-19.

SAS har også meldt sig på banen og har underskrevet et ”letter of support”. Det oplyser SAS torsdag i forlængelsen af meddelelsen fra det svenske elflyselskab.

”Sammen med luftfartsindustrien har vi en forpligtelse til at gøre luftfart mere bæredygtig. SAS er dedikerede til at ændre luftfart så kommende generationer kan fortsætte med at forbinde verden og have glæde af fordelene ved at kunne rejse – men med et mere bæredygtigt fodaftryk. ”The letter of support” med Heart Aerospace er et vigtigt skridt i den retning,” siger SAS-topchefen Anko van der Werff i en pressemeddelelse.

ES-30 har en rækkevidde på 200 kilometer. Et reserve-hybrid system sikrer en ”reservetank”, der kan give yderlig 200 kilometer i rækkevidde med 30 passagerer. Med 25 passagerer sættes rækkevidden op til 800 kilometer.

”Et elfly er et godt supplement til vores eksisterende flåde til kortere ruter i Danmark, Norge og Sverige på en mere bæredygtig måde,” siger SAS-chefen.

Ny analyse: SAS risikerer at miste førerpositionen i Skandinavien

SAS mangler fortsat godkendelse af bankrådgiver til redningsforsøg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også