Uber under hackerangreb

Uber er i gang med at undersøge et eventuelt cyberangreb. Aktien sendes ned forud for handelsstart.
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Uber har lukket for interne meddelelser via Slack, da selskabet er i gang med at undersøge et eventuelt cyberangreb fra en hacker, der hævder at have adgang til følsom virksomhedsdata.

Det skriver Bloomberg News.

Medarbejderne i Uber fik torsdag en Slack-besked fra en ukendt person, der hævdede: ”Jeg er en hacker,” ifølge en person med viden om sagen.

Og investorerne kan ikke lide sikkerhedslækagen og sender aktien ned med 3,7 pct. i formarkedet fredag.

Hackeren hævder at have fået adgang til interne databaser via en ansats konto, oplyser kilderne.

Hackeren - eller hackerne - ser ud til at have fået adgang til en del af Ubers Amazon- og Google-hostede infrastruktur i skyen, siger Sam Curry, fra Yuga Labs, til New York TImes.

”Stort set alt, svarer Sam Curry, da han blev spurgt om, hvad der var blevet kompromitteret.”

En repræsentant fra Uber bekræfter, at der var sket et brud, men afviser at uddybe.

Debat: Drop aftalen om kørselsafgifter for lastbiler


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også