Moderaterne foreslår gratis offentlig transport i de største danske byer
![Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article14477847.ece/ALTERNATES/schema-16_9/20220718-135103-1-3777x2120ma.jpg)
Tidligere i år har man i Tyskland kunnet rejse over alt i landet med offentlig transport for blot ni euro, svarende til 67 kr., og det har været så stor en succes, at man bør lade sig inspirere i Danmark.
Det skriver Lean Milo, der stiller op for partiet Moderaterne, i et debatindlæg i Altinget, hvor han foreslår, at det skal være helt gratis at tage offentlig transport i centrum af de store danske byer.
”Inspireret af Tyskland og med den eksisterende energikrise som bagtæppe har vi lige nu en særlig gylden mulighed for at omlægge privatbilisme til offentlig transport. Ikke med pisk, men med gulerod. For tænk, hvis det var gratis at tage alle former for offentlig transport i bykernen af vores største byer. Tænk, hvis det kunne lykkes os at tynde ud i storbybilismen, så hjemmepleje og håndværkere ikke skulle cirkle rundt efter parkering,” skriver han.
Lean Milo skriver, at finansieringen skal findes via en øget CO2-afgift på virksomheder, gennem indførelse af en turistskat og ved hjælp af fjernelse af skattefordele ved firmabiler.
Trods tilskud til dyrt brændstof: Trafikselskaber risikerer større besparelser
Regeringen sender yderligere millionstøtte til regionale trafikselskaber