Airbus øger antallet af leverede fly i september

Flyproducenten har leveret flere fly til kunderne i september end i august.
Foto: Marcus Brandt/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Marcus Brandt/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den franske flykoncern Airbus fortsætter med at skrue op for flyleverancerne.

I september drejede det sig om 55 kommercielle jetfly, der er blevet overdraget til kunder, meddeler Airbus mandag aften, skriver nyhedbureauet dpa. Det var 16 flere end i august.

I de første tre kvartaler af 2022 har Airbus samlet leveret 437 fly. Det er dog kun 62 pct. af det årlige mål på 700 jetfly, så flyproducenten skal skrue op for produktionen inden udgangen af december.

Normalt stiger antallet af leveringer betydeligt mod slutningen af året. Airbus har dog allerede måttet sige farvel til de 720 leverancer, der oprindeligt var målrettet til 2022 på grund af problemer med forsyningskæderne.

Airbus steg 0,7 pct. mandag til 93,01 euro på børsen i Paris.

Flyproducent stiger efter første kommercielle kinesiske flyvning siden 2019

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også