Ford-aktie i mindre dyk efter nedpræcisering af driftsforventningerne

Den amerikanske bilproducent måtte i tredje kvartal fremlægge en svagere forventning til driftsresultatet, hvilket blev taget negativt mod i markedet.
Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Aktien i den amerikanske bilkæmpe Ford faldt 1,3 pct. i onsdagens eftermarked i USA.

Regnskabet for tredje kvartal indeholdt en nedpræcisering af forventningerne til driftsoverskuddet, mens koncernen omvendt forudser noget højere frie pengestrømme.

Ford venter nu et justeret driftsoverskud, EBIT, på omkring 11,5 mia. dollar dollar i 2022 mod tidligere et interval mellem 11,5 og 12,5 mia. dollar.

Trods den skuffelse venter Ford nu frie pengestrømme i 2022 på 9,5-10,0 mia. dollar mod tidligere 5,5-6,5 mia. dollar på baggrund af styrke i sin automotive-forretning.

Tredje kvartal var også bedre end ventet på toplinjen, da omsætningen steg 10 pct. til 39,40 mia. dollar mod ventet 37,19 mia. dollar, mens resultatet per aktie blev på minus 0,21 dollar sammenlignet med positive 0,45 dollar et år tidligere og mod et konsensusestimat på 0,18 dollar ifølge Bloomberg News.

Driftsresultatet, målt på justeret EBIT, landede samtidig på 1,8 mia. dollar, og efter årets første ni måneder er det nu oppe på 7,9 mia. dollar, så der i fjerde kvartal skal hentes 3,6 mia. dollar hjem for at nå prognosen.

Det justerede nettoresultat blev på 1,24 mia. dollar mod et bud på Wall Street på 1,21 mia. dollar.

Ford sælger andel i russisk joint venture – men har tilbagekøbsoption

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også