Lufthansa med positivt kvartalsresultat - kunder tilbage efter corona

Tredje kvartal bød på et markant større overskud hos det tyske lufthavnsselskab end det underskud, selskabet leverede i samme periode sidste år.
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den tyske luftfartsgigant Lufthansa landede et positivt nettoresultat i tredje kvartal og ser samtidig en fortsat stærk genopretning efter coronapandemien.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

I tredje kvartal landede nettoresultatet på 809 mio. euro mod et tab på 72 mio. euro i samme periode året før.

Samtidig endte det justerede driftsresultat på 1,13 mia. euro mod 251 mio. euro i samme periode året før. EBIT-marginen var i tredje kvartal 11,2 pct. mod 4,8 pct. i 2021.

I tredje kvartal fløj mere end 33 millioner passagerer med koncernens flyselskaber, hvilket er væsentligt højere end sidste år.

Lufthansa led store tab, da pandemien bragte den globale flytrafik til ophør og måtte reddes af den tyske regering i 2020 i form af kaution.

Den tyske regering solgte sin resterende andel i Lufthansa i september, hvorved luftfartsselskabet igen kom på private hænder.

Særligt én brik mangler før Københavns Lufthavn har genoprettet sit rutenetværk

Jysk lufthavn finder ny kommerciel direktør

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også