Air France med opkøbsinteresse i Portugal

Den iberiske halvø har længe været i kikkerten hos Air France-KLM, lyder det fra selskabets topchef.
Foto: Ramon Van Flymen/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Ramon Van Flymen/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Air France-KLM viser interesse for at investere i det portugisiske luftfartsselskab TAP Air Portugal, hvis regeringen i Lissabon beslutter sig for at hente nye investorer ind.

Det skriver Bloomberg News.

Administrerende direktør i Air France-KLM Ben Smith siger fredag, at den fransk-hollandske koncern ”helt sikkert ville engagere sig på et formelt grundlag” med henblik på en form for ”partnerskab eller ejerskab”, hvis TAP kommer til rådighed.

”Hvis de rette omstændigheder er på plads, er vi interesseret. Konsolidering er nøglen for os, især i Europa. Vi har haft kig på den iberiske halvø i mange år,” siger Ben Smith ifølge Bloomberg.

TAP’s største tiltrækningskraft for potentielle flyselskabsinvestorer ligger i sine flyvninger til Brasilien, hvor selskabet er størst på området i Europa.

Den portugisiske regering måtte holde hånden under TAP gennem coronapandemien. Den portugisiske infrastrukturminister Pedro Nuno Santos sagde den 19. oktober, at TAP havde brug for at blive kombineret med en ”stor luftfartkoncern” for at være levedygtig.

Det sagde ministeren, efter at luftfartsselskabet havde indkasseret et underskud på 1,6 mia. euro i 2021. Ifølge Bloomberg har regeringen har givet luftfartsselskabet 2,55 mia. euro i støtte.

SAS misser deadline i storstilet spareplan

Passagerloft i Heathrow Lufthavn kan vende tilbage til jul

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også