Tesla overvejer minioritetsandel i mineselskab

Den amerikanske elbilsproducent overvejer at købe op imod en femtedel af schweizisk koncern.
Tesla-topchef Elon Musk overvejer en investering i et schweizisk mineselskab. | Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix
Tesla-topchef Elon Musk overvejer en investering i et schweizisk mineselskab. | Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

For at kunne sikre de nødvendige råmaterialer til produktionen af elbiler afholder Tesla i øjeblikket møder med den schweiziske råvarekoncern Glencore om at købe mellem 10 og 20 pct. af selskabet.

Det skriver Financial Times på baggrund af to kildeudsagn.

Drøftelserne begyndte efter sigende allerede sidste år og fortsatte indtil marts i år, da Glencores CEO, Gary Nagle, besøgte Teslas fabrik i Fremont, Californien.

Det resulterede dog ikke i en aftale mellem de to parter.

Ifølge de to unavngivne kilder var Teslas ledelse bekymret over, hvorvidt minekoncernens kuldrift kunne forenes med bilproducentens klimaprofil og målsætninger på området.

Manglende materialer

Drøftelserne mellem de to parter kan være tegn på en problemstilling, der har sit tag flere steder i industrien.

Med den stigende efterspørgsel efter elbiler, er bilproducenter nemlig bekymrede over mangel på råmaterialer som kobolt, lithium og nikkel, der bruges i fremstillingen af batterier.

Elon Musk, grundlægger og ejer af Tesla, har selv ytret ønsker om at få mere kontrol over fremstillingen af sine batterier, herunder behandling af råmaterialer og endda køb af lithiumaflejringer, der kan levere, hvis ting går skævt i forsyningskæden.

Derudover går bilproducenten videre med planer om at bygge sit eget lithium-raffinaderi på den texanske golfkyst.

Analytikere har imidlertid være skeptiske over Musks udtalelser og påpeger, at hans kommentarer i stedet har skulle få råvareproducenterne til at hæve udbuddet.

Toyota sætter fart på sine elbilplaner

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også