Norwegian vil øge med en million sæder i Norge
![Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/14572043/a0jel5/ALTERNATES/schema-16_9/20210121-093520-L-1920x1077we.jpg)
Norwegian øger sin tilstedeværelse i Norge og vil udvide sin kapacitet på norske ferierejser med en million sæder til sommer.
Det meddeler flyselskabet onsdag.
”Vi forventer en travl rejsesommer næste år og udvider derfor vores flyflåde og rutenetværk,” udtaler Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.
”I årets sommersæson oplevede vi en så stærk efterspørgsel i ferie- og fritidssegmentet, at vi til tider ikke kunne tilbyde kunderne nok billetter på vores fly,” lyder det videre.
Det øgede kapacitet kommer først og fremmest de norske rejsende til gode, men også i de øvrige skandinaviske lande kommer der flere sæder, skriver Norwegian.
Presset norsk flyselskab vil nu hente en halv mia. kr. i ny kapital