Energipriser gnaver i DSB-overskud for tredje kvartal

DSB er ligesom mange andre virksomheder ramt af høje energipriser, mens punktligheden også er udfordret, fremgår det af regnskabet for tredje kvartal. Selskabet opjusterer imidlertid forventningerne til helåret.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF RITZAU OG REDAKTIONEN

Nøjagtigt som mange andre virksomheder kæmper DSB også med de høje energipriser.

Det statsejede transportselskab har tirsdag aflagt regnskab for tredje kvartal, og det viser et overskud før skat på 38 millioner kroner.

Overskuddet kunne have været større, hvis ikke det var for de stigende udgifter til el og diesel, lyder det i regnskabet, hvor DSB samtidig opjusterer forventningerne til helåret.

Opjusteringen sker som følge af, at ”det øgede antal fritids-, erhvervs- og udlandsrejser har bidraget til en større stigning i passageromsætningen end forventet,” lyder det selskabet, som påpeger, at udviklingen i passageromsætningen overstiger den ekstraordinære stigning i energiomkostningerne.

Konkret opjusterer DSB forventningerne til et overskud på 200-300 mio. kr. før skat for helåret. Tidligere lød forventningen på ”et resultat tæt på nul”. Selskabet understreger dog, at forventningen er behæftet med usikkerhed.

Svag punktlighed

DSB fortæller selv, at selskabets energiomkostninger er steget med 307 millioner kroner i årets første ni måneder sammenlignet med samme periode sidste år.

Hvad passagerantallet angår, er DSB ved at være tilbage på niveauet før corona.

Der blev i alt foretaget 43,9 millioner rejser i tredje kvartal, hvilket svarer til en forbedring på 51 procent i forhold til sidste år. Men der er stadig 11 procent op til 2019-tallene.

Punktligheden lader dog noget tilbage at ønske. Store spor- og signalarbejder har varet længere end beregnet, og det har gjort det vanskeligt at lægge vagtplaner.

Derudover var det kun 70,3 procent af kunderne i fjern- og regionaltogene i kvartalet, der oplevede, at de var fremme inden for tre minutter efter planlagt ankomst.

Målet for 2022 er en kundepunktlighed på minimum 77,9 procent. Lægger man tallene for de tre første kvartaler sammen, bliver det foreløbige facit 73,0 procent.

En mere positiv nyhed er det, at samtlige 42 ellokomotiver, som er bestilt hos tyske Siemens, nu er leveret. Det betyder, at udledningen af CO2 bliver mindsket i forhold til de gamle diesellokomotiver.

Ingen drages til ansvar i retten for løsrevet togvogn på Storebælt

Jernbaneaktører gennemgår it-beredskab efter angreb på DSB

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også