Ford-chef advarer om overgangen til elbiler

Det kræver markant færre arbejdere at producere en elbil frem for en benzinbil, lyder det fra Ford-chef, der dog ser en rolle til alle.
Foto: Rebecca Cook/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Rebecca Cook/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Fremstilling af elkøretøjer kræver ifølge Fords administrerende direktør 40 pct. færre arbejdere end benzinbiler. Men flere dele skal produceres internt, så ”alle får en rolle”.

Det skriver Financial Times.

Jim Farley, der er administrerende direktør i Ford, advarede tirsdag om ”stormskyer” i den næste fase af skiftet til elbiler. Hans virksomhed har som en del af et bredere skift blandt producenterne sat sig et mål om, at halvdelen af det globale salg skal komme fra elbiler i 2030.

”Det kræver 40 procent færre arbejde at lave en elbil, så...vi er nødt til at insource, så alle har en rolle i væksten,” fortæller Jim Farley og fortsætter:

”Vi har en helt ny forsyningskæde at rulle ud inden for batterier og motorer og elektronik, og mangfoldighed skal spille en endnu større rolle i det.”

Overgangen til elektriske køretøjer forventes i vid udstrækning at reducere antallet af job i bilindustrien, fordi de er samlet af færre dele sammenlignet med biler drevet af forbrændingsmotorer.

Sektoren har været stærkt fagorganiseret i årtier og har betalt lønninger, der placerede arbejdere i middelklassen. Fagforeningen The United Auto Workers anslog i 2018, at overgangen til elbiler kunne koste 35.000 job ud af de 400.000 arbejdere, organisationen repræsenterer.

I august fyrede Ford 3000 medarbejdere, hvor ledere kaldte virksomhedens omkostningsstruktur ”ukonkurrencedygtig” sammenlignet med andre bilproducenter. Ford havde 183.000 ansatte ved udgangen af 2021.

Volvo gentænker strategi af klimahensyn

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også