Flychef har fyret hver tiende: "Jeg frygter at 2023 bliver noget rigtigt skrammel"

DAT-chef afviser kritik af fyringer og slår fast, at flyselskabet risikerer en konkurs uden besparelser.
DAT-direktør Jesper Rungholm. | Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
DAT-direktør Jesper Rungholm. | Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix

Direktør og ejer af det danske flyselskab DAT, Jesper Rungholm, frygter, at danskernes rejselyst i 2023 vil styrtdykke grundet inflations- og energikrisen.

Det skriver Børsen.

Derfor har DAT for nylig opsagt 38 piloter og kabineansatte fra den faste stab i Vamdrup, svarende til omkring hver tiende medarbejder i Danmark – et træk, der siden har fået kritik fra Flyvebranchens Personale Union, FPU, hvor formand Thilde Waast har beskrevet fyringerne som ”et forsøg på at presse medarbejderne over på deltid”.

Ifølge Jesper Rungholm risikerer DAT at gå konkurs eller i betalingsstandsning, hvis ikke han reagerer med besparelser.

“Jeg frygter, at 2023 bliver noget rigtigt skrammel. Et møgår, rent ud sagt. Og vi ønsker ikke at stå i april næste år og se på en situation, hvor vi kunne og skulle have ageret tidligere,” siger han til Børsen.

Dansk flyselskab fyrer 39 - vil forberede sig på krise

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også