General Motors opjusterer forventningerne til 2022

Bilproducenten har i forbindelse med opjusteringen også fremlagt langsigtede forventninger frem mod udgangen af 2025.
Foto: Rebecca Cook/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Rebecca Cook/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

General Motors, GM, har torsdag løftet sit bud på koncernens finansielle præstationer i 2022.

Det fremgår af en meddelelse.

GM regner nu med et justeret driftsresultat, EBIT, i år på 13,5-14,5 mia. dollar mod tidligere 13,0-14,0 mia. dollar, mens analytikerne på Wall Street ifølge Bloomberg News på forhånd havde regnet med 12,25 mia. dollar.

Forventningen til nettooverskuddet indsnævres samtidig til 10,0-10,8 mia. dollar mod førhen 9,6-11,2 mia. dollar, mens konsensus lyder på 9,97 mia. dollar.

Den frie penge strøm fra bilforretningen ses nu også lande i 2022 i 10-11 mia. dollar mod tidligere et bud på 7-9 mia. dollar.

Tag MobilityWatch med i lommen – hent vores app til enten iPhone eller Android. Så får du også besked på mobilen, når der sker noget vigtigt i branchen.

GM er samtidig kommet med langsigtede forventninger, og bilkæmpen ser en salgsvækst på 12 pct. om året frem til udgangen af 2025 med udsigten til en samlet omsætning det år på mere end 225 mia. dollar. Indtægterne fra elbiler vil det år, vurderes det, udgøre 50 mia. dollar.

Aktien i GM steg torsdag med 0,4 pct., men den var lettere i minus inden opjusteringen.

Over halvdelen af alle verdens elbiler vil i år blive solgt i Kina

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også