Tesla ramt af ny frygt for corona­ned­luk­ninger i Kina

Voksende udbrud af coronasmitte i den kinesiske hovedstad Beijing skaber frygt for nye nedlukninger på bl.a. Teslas kinesiske fabrikker.
Foto: Tyrone Siu/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Tyrone Siu/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

I den kinesiske hovedstad Beijing er der et voksende udbrud af coronasmitte, og frygten for nye hårde nedlukninger rammer Tesla på aktiekursen mandag, da den falder med 6,7 pct.

Kina er et ekstremt vigtigt marked for Tesla, og samtidig har koncernen den ene af sine tre store fabrikker i landet, og den har allerede tidligere i år oplevet produktionsstop på grund af nedlukninger.

”Svagere makrodata i Kina medfører bekymringer omkring Tesla, der allerede har sænket sine priser en gang for at stimulere efterspørgslen, lyder en kommentar fra finanshuset Cowen,” ifølge Bloomberg News.

Teslas aktie lider samtidig under, at koncernen har tilbagekaldt omkring 300.000 elbiler på grund af problemer med deres baglygter.

Endelig er investorerne bekymrede for, at topchef Elon Musk, verdens for tiden rigeste person, ikke har tilstrækkelig med opmærksomhed på elbilproducentens forretning, efter han for nyligt overtog Twitter for 44 mia. dollar. Her har han nemlig oplevet store udfordringer i form af tusindvis af fyringer og yderligere tusindvis af opsigelser.

Aktien i Tesla er de seneste to måneder tæv ved halveret i værdi, og i 168 dollar per aktie ligger den nu i sit laveste niveau siden november 2020.

Anden gang på to dage: Tesla tilbagekalder tusindvis af biler

Tesla-ejere risikerer at bryde loven

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også