United bestiller 100 fly fra Boeing og sender begge aktier i vejret

Flyselskabet United Airlines har indgået en aftale om køb af 100 Boeing-fly. Aftalen indeholder desuden en option på yderligere 100 fly.
Foto: Randall Hill/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Randall Hill/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Det amerikanske luftfartsselskab United Airlines har tirsdag indgået en købsaftale med flyproducenten Boeing om 100 fly af modellen 787 Dreamliner.

Det skriver Bloomberg News.

Aftalen indeholder foruden de 100 fly også en option på yderligere 100 fly. Leverancerne af flyene ventes mellem 2024 og 2028.

Der er tale om en aftale i multimilliardklassen, om end et konkret beløb ikke oplyses.

Aktien i United Airlines stiger 1,0 pct. i formarkedet efter offentliggørelsen af ordren, og Boeing stryger videre til vejrs med et plus på 2,5 pct. i formarkedet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også