Tesla sendes op i formarkedet efter analytikerros fra Morgan Stanley

Analytikerros og flere dage med kurstæsk er med til at sende Tesla op torsdag.
Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Teslas seneste dage med kurssmæk har gjort aktien attraktiv, mener investeringsbanken Morgan Stanley. Dermed står elbilproducenten til at fortsætte den positive retning torsdag, efter at aktien onsdag brød med en syv dage lang stime med kursfald.

Aktien peger op med 2,7 pct. til 116,09 dollar i formarkedet efter et plus på 3,3 pct. i den ordinære handel onsdag.

Analytiker Adam Jonas har sænket sit kursmål for aktien til 250 dollar fra 330 dollar, men fastholder dog den positive anbefaling ”overvægt”.

Det nye kursmål afspejler en ”lavere prissætning og værdisætning af lignende forretninger”, skriver han i et notat. Heri fremgår det videre, at 2023 vil udgøre en ”nulstilling” af markedet for elbiler efter to år med ubalance mellem udbud og efterspørgsel.

Tesla kan dog ”være positioneret til at udvide sit forspring sammenlignet med konkurrenterne”, vurderes det.

Aktien i Tesla har været sat på prøve i december, hvor den er faldet i omegnen af 42 pct. For hele 2022 er elbilproducentens værdi svundet ind med 68 pct. til 356 mia. dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også