Analytiker: Skuffende leveringstal kan være indregnet i Teslas kursnedtur

Den amerikanske bilproducents aktiekurs har været på en heftig nedtur på det seneste, men det kan også hænge sammen med udsigten til selskabets kommende salgstal, vurderer analytiker.
Foto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix

Tesla kommer om få dage med året sidste kvartals salgstal, og investorerne må med rette spørge sig, om de seneste ugers skarpe kursnedtur har indregnet skuffende tal som resultat af nedlukning i Shanghai og de rabatter, der har været berettet om i USA.

Det vurderer Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet, i en kommentar.

”Svaret til det spørgsmål kunne kortsigtet meget vel være, at den effekt allerede er indeholdt og forventet, og derfor er den primære årsag til den seneste nedtur,” siger han.

Aktien i Tesla har været sat på prøve i december, hvor den er faldet i omegnen af 42 pct. For hele 2022 er elbilproducentens værdi svundet ind med 68 pct. til 356 mia. dollar.

Det har ikke mindst være uro om Elon Musk og hans Twitter engagement, som har fået investorerne til at sælge aktien baglæns.

Tag MobilityWatch med i lommen – hent vores app til enten iPhone eller Android. Så får du også besked på mobilen, når der sker noget vigtigt i branchen.

Per Hansen påpeger også, at de seneste uger har kursfaldet blandt andet været drevet af en frygt for at Tesla i fjerde kvartal kommer til at levere færre biler end investorerne forventer.

”Færre biler kan betyde, at Tesla ikke indfrier analytikernes forventninger ikke kun til antal solgte biler, men også til indtjeningen,” siger han.

Det er dog ikke usandsynligt, at et negativt overraskende tal, som ligger under de gennemsnitlige forventninger, som ifølge Per Hansen er opgjort til cirka 425.000, allerede er indregnet i forventningerne.

Alles øjne vil være rettet mod tallene fra fjerde kvartal, der forventes på den første dag i 2023.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også