Norwegians juletrafik trak op - positiv trend ses fortsætte

Norwegian havde mange rejsende i dagene omkring jul og forventer, at tendensen fortsætter ind i 2023.
Foto: Lefteris Karagiannopoulos/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Lefteris Karagiannopoulos/Reuters/Ritzau Scanpix

Norwegian havde travlt i dagene omkring jul og samlet steg antallet af passagerer i december 2022 med 41 pct. i forhold til julemåneden året før.

Samlet fløj det norske luftfartsselskab 1,3 mio. passagerer i julemåneden - og 18 mio. i hele 2022. Det er en tredobling i forhold til 2021. Og den positive tendens i bookingtallene fortsætter ind i 2023.

Det oplyser Norwegian torsdag morgen.

”December er blandt de travleste måneder for os, og til trods for meget krævende vejrforhold både i Norden og resten af Europa på de travleste dage, fløj vi stort set alle flyvninger som planlagt. Mere end ni ud af ti flyvninger landede til planlagt tid eller indenfor en time derefter,” siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

I december endte belægningsgraden på 77,8 pct., kapaciteten (ASK) var på 2120 mio. sædekilometer, og den faktisk passagertrafik (RPK) var 1650 mio. sædekilometer.

Norwegian har sikret flybrændstof i både 2023 og 2024. Og de nuværende brændstofsikringer, der løber igennem 2023, er på et niveau, der er lavere end dagens spotpris, oplyses det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også