Taxaselskab får bøde i sag om persondata

Oplysninger om knap ni millioner taxature fik Datatilsynet til at slå alarm - nu er selskab idømt bøde.
Foto: Taxa 4x35 / Pr
Foto: Taxa 4x35 / Pr
AF RITZAU

Sammenslutningen Taxa 4x35 er fredag idømt en bøde på 100.000 kroner for brud på reglerne om opbevaring af persondata, oplyser Retten på Frederiksberg.

Sagen drejer sig om, at selskabet har opbevaret oplysninger om kunders telefonnumre og de steder, hvor de skulle samles op.

Oplysningernes karakter og ikke mindst mængden af oplysninger faldt Datatilsynet for brystet, da det gennemførte et kontrolbesøg i efteråret 2018.

Tilsynet udpegede knap ni millioner taxature, som var registreret med telefonnumre og opsamlingssted. Og selv om kundernes navne ikke fremgik, så var der alligevel tale om et brud på persondatareglerne, der også er kendt som GDPR.

Hos Taxa 4x35 oplyser marketingchef Tine Riis fredag eftermiddag, at man vil nærlæse dommen, inden man vil udtale sig, og inden man tager stilling til, om dommen skal ankes.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også