Volkswagen så leverancefald i 2022 – men større andel elbiler leveret

Antallet af Volkswagen-elbiler leveret i 2022 steg betydeligt, men på grund af forsyningskædeproblemer måtte bilkoncernen se et samlet fald i leveringerne.
Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Volkswagen så i 2022 stor fremgang på elbilsfronten, men på grund af problemer med forsyningskæder, faldt det totale antal leveringer af køretøjer med 6,8 pct.

Omkring 330.000 elbiler blev leveret i 2022, det svarer til en fremgang på 23,6 pct. sammenlignet med året før. Heraf er 143.000 af dem leveret i Kina, hvilket er 102,9 pct. flere leverancer end i 2021, skriver Volkswagen i en meddelelse.

Selskabet meddeler yderligere, at ordrebogen fortsat er meget høj. i Europa alene har 640.000 kunder placeret ordrer på Volkswagenmodeller over alle typer køretøjer. Det svarer til en stigning på 18 pct.

”Vi er på rette kurs til at blive det mest eftertragtede brand inden for bæredygtig transport,” siger Imelda Labbé, som er medlem af direktionen og ansvarlig for salg, marketing og eftersalg.

Aktien falder tirsdag 0,5 pct. til 127,4 euro.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også