SAS: Ikke påvirket af datafejl i USA – næste fly skal lande om 6 timer

På nuværende tidspunkt er SAS ikke ramt af den datafejl i USA, der har parkeret alle fly i landet.
Foto: Ntb/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Ntb/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Alle fly i amerikansk luftrum er blevet bedt om at blive på landjorden på grund af fejl i et it-system, men det har endnu ikke betydning for SAS.

Det danske luftfartsselskab, der har flere flyvninger på tværs af Atlanten, har næste landing i USA om seks timer, oplyser selskabet til MarketWire.

Det er de amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, der har udsendt et varsel om, at et it-system ikke opdaterer korrekt. Det betyder dog ikke, at luftrummet er lukket, lyder det fra SAS.

”Det er stadig ”early hours”, og vores næste flyvning rammer først USA om seks timer, og derfor er det ikke noget, der påvirker vores trafik lige nu,” siger Alexandra Kaoukji, der er pressechef i SAS.

De næste fly fra SAS, der skal lande i USA, er fly til henholdsvis Chicago og New York.

Indtil videre er flere end 400 fly i USA på tværs af flyselskaber ramt af forsinkelser, skriver CNBC. Der er samtidig intet estimat for, hvornår systemet kan være oppe at køre igen. FAA skriver dog på Twitter, at visse funktioner er oppe at køre, men at driften fortsat er begrænset.

Det er fejl i betegnelsen Notam (Notice to Air Missions), der er årsag til udfordringerne. Senest har FAA beordret flyselskaberne til at stoppe for indenrigsafgange indtil klokken 9 amerikansk tid, hvilket svarer til klokken 15 i Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også