Lufthansa drøfter vilkår inden muligt bud på ITA Airways

Den italienske regering har angiveligt drøftelser med Lufthansa om en delvis overtagelse af statsejet flyselskab.
Foto: Remo Casilli/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Remo Casilli/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Lufthansa er i færd med at drøfte en række vilkår med den italienske stat for at gå videre med en mulig overtagelse af en ejerandel på 40 pct. i ITA Airways.

Det oplyser anonyme kilder til Bloomberg News.

Ifølge kilderne ønsker Lufthansa blandt andet at sikre sig, at det har mulighed for at bakke ud af en fuld overtagelse af det italienske flyselskab.

Endnu er planerne dog kun på tegnebrættet, da Lufthansa ifølge kilderne stadig bare arbejder med skitserne til et foreløbigt bud. Blandt andet drøftes køb af en ejerandel på i første omgang 40 pct. via en kapitalforhøjelse i ITA. Købesummen for aktierne kan løbe op i så meget som 350 mio. euro.

Hertil kommer, at Lufthansa muligvis senere vil gå efter en majoritetspost, ligesom der åbnes for, at også en anden investor kan bringes på banen, skriver Bloomberg.

Lufthansa stiger torsdag eftermiddag 1,1 pct. til 8,50 euro.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også