United Airlines-boss forudser fortsat flykaos i 2023

Ifølge topchef for United Airlines har konkurrenterne lagt urealistiske planer for flyafgange i 2023, hvilket vil tvinge dem til aflysninger. Kaosset vil gå ud over passagererne, mener han. 
Foto: Kena Betancur/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Kena Betancur/AFP/Ritzau Scanpix

Det er urealistisk at tro, at flyselskaberne kan flyve med samme skema for afgange, som flyselskaberne arbejdede med i 2019, mener Scott Kirby, som er topchef for det amerikanske flyselskab United Airlines.

Det skriver Financial Times.

Ifølge Scott Kirby er der fortsat mangel på både piloter og fly, og derudover skal man også tage højde for mere sygdom blandt personalet end i 2019 grundet corona og forældet teknologi i fly, der skal udskiftes.

Derfor er selskaberne nødt til at skære ned på antallet af flyafgange i 2023 sammenholdt med 2019, mener han, for ellers risikerer flyselskaberne aflysninger.

”Ethvert flyselskab, der forsøger at opretholde samme niveau, som de havde før pandemien, er tvunget til at fejle, hvilket kan blive til en decideret nedsmeltning, hvis vejret eller lufttrafikkontrollen stresser,” siger Scott Kirby.

”Der er et antal af flyselskaber, som ikke kommer til leve op til deres nuværende skema, og kunderne betaler prisen.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også